En dejlig eliksir

Blandt alle Gaetano Donizettis ca. 70 (!) operaer er “Elskovsdrikken” (“L’elisir d’amore”) nok den lifligste, med sin perlerække af iørefaldende melodier, heriblandt en af alle tiders mest berømte tenorarier, “Una furtiva lagrima”. Og i weekenden 12.-13. september leverede Opera Nordsjælland en af de fineste opførelser, jeg endnu har set af dette lille mesterværk.

Handlingen er ganske kort, at den fattige bonde Nemorino er forelsket i den velhavende Adina, som ikke er interesseret i ham – eller er hun? Sergent Belcore har også et godt øje til Adina, og vil giftes med hende. Da kvaksalveren Dulcamara ankommer med sine mange miksturer og eliksirer, køber Nemorino en elskovsdrik, som skal hjælpe ham til at vinde Adinas hjerte. Hvad han ikke ved, er at drikken bare er helt almindelig vin, og så er kimen lagt til diverse forviklinger.

Nemorino gjorde en særdeles troværdig figur i Torben Kirkegaards skikkelse. Med sin ualmindeligt velklingende lyriske tenor, og sit afdæmpede og fintfølende spil, gjorde han Nemorino til et rigtigt menneske, helt fortabt og forgabt i den dejlige Adina. Den førnævnte berømte arie, på dansk “Lønlig jeg så en tåre”, sang Torben meget smukt.

Simone Sand Victor imponerede med fin sans for Adinas skiftende sindsstemninger, og ikke mindst en betagende smuk stemme. Hun følte sig tydeligvis hjemme i dette krævende repertoire, og hun har det, der skal til: Imponerende egal klang i hele registeret, frigjort og ubesværet i toppen, med et hurtigt vibrato, som giver stemmen karakter. Vidunderligt!

Som den brovtende sergent Belcore, der har et særdeles godt øje til Adina, var Mads-Emil Jakobsen i sit es. Han agerede flot og selvsikkert, og duetten med Nemorino i anden akt var et af aftenens mange højdepunkter. Det var en stor glæde at høre, hvordan hans flotte stemme har udviklet sig.

Dulcamara ville nok selv mene, at det er ham, der er hovedpersonen i komedien. Joel Kyhle gav ham med bravour og fin humor, ikke mindst i første akts scene med Nemorino. I anden akts to duetter med Adina trådte han endnu mere i karakter, og hans dybe bas-baryton var en sand nydelse.

Giannetta fremstår ofte som en lidt anonym figur, men det var bestemt ikke tilfældet her. Ida Dreisig Sarners charmerende fremtræden og velklingende, sødmefulde sopran gjorde stort indtryk på mig. Faktisk kan jeg ikke erindre at have set eller hørt en bedre Giannetta!

Kernen i Opera Nordsjællands forestillinger er koret, som, udover at agere som bønder, soldater og andet godtfolk, også sang forrygende godt – en sand fornøjelse at høre! Man havde valgt et arrangement for kammerorkester af Donizettis partitur, og Kammerorkestret Musica spillede stilsikkert og medlevende under Christian Sereno Dalsgaards fremragende ledelse.

“Elskovsdrikken” er færdig for denne gang – det er faktisk en skam, at det kun kunne blive til disse to forestillinger. Men mon ikke Opera Nordsjælland vender tilbage til næste år? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at det bliver forrygende godt, og jeg glæder mig allerede!

Donizetti: Elskovsdrikken (1832), dansk tekst: Holger Boland
Instruktør: Anders Ahnfelt-Rønne
Adina: Simone Sand Victor
Nemorino: Torben Kirkegaard
Belcore: Mads-Emil Jakobsen
Dulcamara: Joel Kyhle
Giannetta: Ida Dreisig Sarner
Kammerorkestret Musica
Dirigent: Christian Sereno Dalsgaard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.